Salgs- og leveringsbetingelser for Rectus Nordic ApS
Rectus Nordic ApS sælger sugeanlæg og laboratorieudstyr til tandlæger, tandteknikere, speciallæger, fodterapeuter, høreapparatsproducenter etc.
Handel via hjemmesiden med betaling ved ordreafgivelse kan ske ved oprettelse af ordre uden login, men det kræves at der oplyses virksomhedens CVR-nr.. Faktura fremsendes samtidig med varens afsendelse.
Handel via hjemmesiden med fremsendelse af faktura for efterfølgende betaling, kræves det, at virksomheden oprettes som kunde hos Rectus Nordic ApS. Kontooprettelse er enkel og kan foretages under menupunktet ”Opret bruger”. Kontoen skal valideres før den aktiveres fuldt ud. Dette vil typisk tage 1-2 dage.
Salg til private forbrugere finder ikke sted via hjemmesiden.
1. Tegninger og teknisk dokumentation
Rectus Nordic ApS forbeholder sig ejendoms- og ophavsretten til alt teknisk materiale, herunder tegninger og beskrivelser, der overdrages til kunden før eller efter aftaleindgåelse. Kunden må ikke uden skriftlig tilladelse anvende eller kopiere sådant materiale til andet end korrekt installation, idriftsættelse, brug og vedligehold af de leverede produkter. Materialet må heller ikke videregives til tredjepart.
2. Rådgivning
Rectus Nordic ApS yder teknisk rådgivning ud fra bedste viden og med udgangspunkt i de oplysninger, kunden har givet. Rådgivningen er vejledende og fritager ikke kunden for at foretage egne undersøgelser. Rectus Nordic ApS påtager sig intet ansvar for tab, hvis en alternativ løsning efterfølgende viser sig mere hensigtsmæssig.
3. Tilbud og ordrebekræftelser
Tilbud er gældende i 30 dage, medmindre andet er anført. Forbehold tages for mellemsalg. Eventuelle særlige krav eller specifikationer skal fremgå skriftligt og være accepteret af Rectus Nordic ApS. I modsat fald gælder Rectus Nordic ApS standardprodukter og -specifikationer.
4. Priser og betaling
Alle priser er angivet ekskl. moms, fragt, emballage, told og andre afgifter. Prisændringer som følge af valutakursudsving, løn- og materialeforhøjelser forbeholdes indtil betaling har fundet sted, medmindre andet er aftalt.
Betaling vha. betalingskort via hjemmesiden trækkes først ved afsendelse af ordren og fakturering.
På øvrige ordre fremgår betalingsbetingelserne af den enkelte faktura. Hvis intet andet er anført, gælder netto 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes rente på 2% pr. påbegyndt måned. Rectus Nordic ApS forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil fuld betaling har fundet sted (ejendomsforbehold i henhold til NL17 §18).
Minimumsgebyr
Ordrer under 250,00 kr. tillægges et gebyr på 98,00 kr.
5. Levering og forsinkelse
Levering sker AB lager Rectus Nordic ApS og for kundens regning og risiko, medmindre andet er aftalt. Leveringstider er vejledende. Rectus Nordic ApS bestræber sig på dag-til-dag-levering ved bestilling inden kl. 13.00 (fredag kl. 11.00), dog kan der ved levering af pallegods ændrede leveringstider.. Kunden har alene krav på kompensation ved forsinkelse, såfremt dette udtrykkeligt er aftalt.
Fragtomkostninger (GLS)
- 1-5 kg: 118,00 kr
- 5-10 kg: 149,00 kr
-10-15 kg: 185,00
-15-20 kg: 210,00
-20-25 kg: 250,00
- 25-30 kg: 285 kr
Pallegods: Særlige fragtgebyrer gælder for større sendinger, langgods eller ordrer over 30 kg. Fragt inkluderer emballage og miljøtillæg.
Afhentning
Varer kan afhentes direkte hos Rectus Nordic ApS efter forudgående aftale. Se “Kontakt” for åbningstider.
6. Kundespecifikke forme og værktøj
Forme, værktøj og hjælpematerialer fremstillet for kundens regning opbevares forsvarligt hos Rectus Nordic ApS i op til 5 år fra seneste anvendelse. Vedligehold udføres efter særskilt aftale og for kundens regning. Kunden skal selv forsikre egne forme og værktøj.
Hvis kunden ikke er blevet faktureret direkte for udgifter til forme, værktøjer og hjælpematerialer, så betragtes disse som Rectus Nordic ApS ejendom.
7. Returnering
Returnering skal aftales forud og ske senest 14 dage efter levering. Returnering accepteres kun for standard lagervarer.
Varer, der kan returneres efter aftale:
- Skaffevarer
- Anbrudsvarer
- Varer leveret for over 90 dage siden
Varer der ikke kan returneres:
- Beskadigede varer
- Udgåede varer
- Restlagervarer (sælges kun så længe lager haves)
Returneringsfragt afholdes af kunden.
8. Mangler og force majeure
Rectus Nordic ApS er berettiget til afhjælpning eller omlevering af mangelfulde varer inden for 12 måneder fra levering, forudsat rettidig skriftlig reklamation. Kunden kan ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab (jf. NL17 §41–47).
Rectus Nordic ApS er uden ansvar ved force majeure i henhold til NL17 §48.
9. Produktansvar
Rectus Nordic ApS er kun ansvarlig for produktskader, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra Rectus Nordic ApS side. Rectus Nordic ApS hæffter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Kunden skal holde Rectus Nordic ApS skadesløs for krav fra tredjepart, medmindre Rectus Nordic ApS er ansvarlig efter ufravigelig lovgivning (jf. NL17 §49–54).
10. Lovvalg og tvister
Parternes retsforhold er underlagt dansk ret. Enhver tvist afgøres ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre andet skriftligt aftales.